Dialogisk praksis og reflekterende processer

Vi kan ikke lære andre noget! Men vi kan skabe muligheder for læring og deltagelse igennem den måde, vi kommunikerer og interagerer med børnene og hinanden på. Derfor har vores kommunikation og samarbejde med børnene og imellem os voksne afgørende betydning for kvaliteten af børnenes deltagelses-, lege- og læringsmuligheder.

Ikkevoldelig Kommunikation:

– også kaldet Girafsprog og Nonviolent Communication er udviklet af den amerikanske psykolog, Marshall Rosenberg. Denne tilgang tilbyder et særligt fokus på de behov og værdier, som ligger til grund for alt, hvad vi gør og siger.

• Hvordan kan vi styrke vores bevidsthed om og ordforråd for disse grund-
  læggende behov og værdier?

• Hvordan skaber vi kvalitet i kontakt, samspil og relationer?

• Hvordan lytter og spørger vi empatisk ind til andres behov, værdier og ønsker, så de oplever sig hørt og forstået?

• Hvordan udtrykker vi egne behov, værdier og ønsker, så vi bliver på egen banehalvdel?

• Hvordan kan vi finde handlinger og løsninger med omtanke for alles behov?

Dette er nogle af de spørgsmål, som jeg gerne udforsker sammen med jer. Se mere her om hvad jeg tilbyder.

Konflikthåndtering:

Konflikter er en del af livet, så det handler ikke om, at vi skal undgå konflikter, men om hvordan vi lærer af dem og øver os i at håndtere dem.

• Hvilke konfliktmønstre oplever I hos jer? I hvor høj grad vælger børnene kamp-, flugt- eller frys-mekanismer i forhold til dialogen i konfliktsituationer?

• Hvordan oplever børnene det? Hvad kunne de ønske sig anderledes i den måde, I håndterer konflikter på?

• I hvor høj grad spørger I ind til børnenes behov og evt. låner dem ord ved at gætte på de behov, der er årsagen til deres følelser?

• Hvordan styrker I børnenes egne refleksioner over, hvad der hhv. trapper konflikter op eller ned? Hvordan inddrager I deres idéer til at finde løsninger, der møder alles behov?

Se mere her.

Supplerende tilgange og forståelser:

• Åben dialog: “Nøglen er […], at man forsøger at forandre det eneste, man faktisk kan forandre direkte, sine egne handlinger, og gøre det på en sådan måde, at muligheden for at skabe dialog og fælles handlinger forøges” (Yaakko Seikkula m.fl. 2014.
• Narrativ, socialkonstruktivistisk tilgang: Ord skaber virkelighed, og vha. praksisfortællinger kan vi sammen undersøge jeres syn på børn, leg, læring mv.
• Anerkendende tilgang: Det har afgørende betydning for kvalitet i kontakt og samspil, at børn får anerkendelse og forståelse for de behov, værdier og positive intentioner, som ligger til grund for det, de føler, tænker, siger og gør.
• Mentalisering: Ikkevoldelig Kommunikation skaber en god øvebane i forhold til mentalisering og at kunne se sig selv ude fra og andre indefra (Fonagy)
• Neuroaffektiv tilgang: Susan Hart, Daniel Stern m.fl. bidrager med indsigt og viden ift. samspillets betydning for udvikling i og af børns hjerner og ift. legens muligheder.

Kontakt mig her, hvis du gerne vil høre mere.